Den globale opvarmning.
Verdens ændres konstant. I fortiden har det været både koldere og varmere end idag på grund af katastrofale begivenheder og naturlige svingninger. Målt over en lang tidsperiode har temperaturen svinget en del, og jorden er på pt. vej ud af Den Lille Istid, en kold periode fra det 15. til midt i det 19. århundrede.
I øjeblikket stiger jordens gennemsnits-temperatur men ikke lige meget over hele verden og i visse egne bliver det koldere. Flere faktorer påvirker den nuværende opvarmning.
De fleste klimatologer er dog enige om, at en del skyldes en forøget drivhuseffekt, der skyldes de gasser der frigives når vi afbrænder fosile brændstoffer såsom kul, olie, og naturgas.
Siden først i 1800-tallet er atmosfærens kuldioxid niveauøget med næsten 50 % især på grund af øget afbrænding af fossile brændstoffer.

Det er svært at udregne hvor meget temperaturen stiger, for ændringen er mege lille. De bedste data peger på at den globale temperatur er steget med omkring 0,6C fra slutningen af 1800 tallet til år 2000. Det bedste estimat i dag peger på, at gennemsnitstemperaturen øges med omkring 1,7 C per 100 år.

Det er utroligt svært, at forudsige effekterne af global opvarming, fordi der er så mange variabler indvolveret. Jordens dynamiske systemer, f.eks. forskelle i atmosfæren og i havstrømmene, betyder, at opvarmingen ikke bliver lige stor i overalt i verden.

Konsekvenserne selv af en rolig og jævn temperaturstigning kan blive ganske ubehagelige. Vi vil helt sikkert få flere hedebølger og tørkeperioder både i Danmark og i resten af Europa. Hedebølgen i 2003 kostede faktisk mindst 15.000 mennesker livet, specielt gamle og syge. Og den gik hårdt ud over landbruget i Sydeuropa. Vi vil se flere oversvømmelser og en øget kysterosion dels på grund af det stigende hav, dels på grund af en øget stormintensitet.

Men de fattigste lande vil blive ramt hårdest. FN skønner, at omkring 2,3 milliarder mennesker vil blive ramt af knaphed på ferskvand på grund af den globale opvarmning. Langt de fleste af dem i de fattige lande. Det vil først og fremmest gå ud over landbruget og dermed fødevareforsyningen. Samtidig vil risikoen for oversvømmelser stige i udsatte områder. Konsekvensen vil være, at millioner af mennesker i den fattige verden bliver gjort til miljøflygtninge, - på grund af oversvømmelser, eller på grund af mangel på ferskvand eller mad. Hvem skal hjælpe dem? Hvem skal tage imod dem. Det er os i den rige verden, der bærer hovedparten af ansvaret for den globale opvarmning. Er vi mon villige til at tage imod de millioner af mennesker, der kommer til at gå ud over?

Og her snakker vi om en rolig og jævn temperaturstigning. Går det galt, og vi får klimaet til at overskride en tærskel, der fører til hurtige og dramatiske ændringer, så er der ingen, der kan spå om, hvad der vil ske.